Den mørke alder

Et indslag i Troldspejlet.

I den sidste Troldspejlet på TV var der et indslag om en ny forlystelse i Legoland. Her blev nogen af dem, der byggede i legoklodser interviewet. En af dem fortalte, at Lego-entusiaster havde en periode i ungdommen, som blev kaldt The Dark Age, den mørke alder, den periode hvor man ikke vil indrømme, at man stadigvæk er vild med Lego. Når han gik ind i en legetøjsbutik som 16-årig og købte et legosæt, så sagde han altid ja, når ekspedienten spurgte, om det skulle pakkes ind. Han ville ikke indrømme, at det var til ham selv.

Min mørke donaldist-alder

Mon ikke de fleste voksendonaldister har været igennem det samme? De har nok også en mørk alder. Jeg selv kan da huske, at jeg i mine teenageår ikke fortalte nogen, heller ikke forældre, at jeg i dag havde været til Disney tegnefilmshow og når jeg købte Anders And-bladet skete det i hemmelighed. Når mange af mine jævnaldrende skulle drille nogen og antyde, at de var barnagtige, så var det ofte noget med at gå hen og købe Anders And.& Co.

Over den tid

Muligvis er det ikke så slemt mere. I hvert fald husker jeg, at det hjalp, da Den Store.. bøgerne begyndte at komme og mange unge voksne via dem opdagede deres kærlighed til de gode gamle andehistorier. Jeg var selv en af dem og det varede da ikke længe inden jeg turde indrømme åbent, at jeg elskede ænderne og især når de var tegnet af Carl Barks, hvis navn da var ved at komme frem i lyset.
Men mon ikke alle donaldister i teenageårene alligevel har haft en mørk alder - ligesom Lego-manden.

Donaldisme

I det sidste nummer af Donaldistforeningens blad er der en artikel, der tager begrebet donaldisme op til overvejelse. Det kan der være god grund til, for hvem er egentlig donaldist?
Det er nok især nordmanden Jon Gisle, der opfandt begrebet. Hans bog Donaldismen kom i dansk oversættelse til at hedde Andelogien, men vi overtog så alligevel hans norske udtryk donaldisme. I nævnte artikel nævnes flere måder at være donaldist på, samler, læser og meget andet. Der prikkes en del hul i de opfattelser, at nogen donaldister er "på et lavere niveau."
Der er den besynderlige del af donaldismen, som kaldes den videnskabelige donaldisme, hvor man forsker i livet i Andeby som om det var virkeligt eksisterende. Her drøftes spørgsmål som hvorfor der kun er onkler og nevøer, ingen fædre og sønner, og hvorfor de aldrig rammer, når de skyder etc. Det kan være meget morsomt, men for meget af det synes jeg nok er lidt kedeligt. Jeg personligt er nok donaldist på den måde, at jeg trods min fremskredne alder har en stadigt levende kærlighed til serieuniverserne i Disneys serier, med Carl Barks i spidsen uden at forklejne andre gode, og jeg kan stadigt vende tilbage og læse dem, de bedste holder i dag. Så kan jeg lide at forske i det historiske, tegnerne, hvornår de virkede og hvornår historierne kom. Det er så min donaldisme.

En side om Disneyserier - hvorfor ikke?

Som mange andre er jeg donaldist, medlem af Donaldistforeningen, for mig har Anders And været den store helt siden jeg var barn. Jeg er også en af dem, der mener, at Carl Barks er den bedste - men uden at forklejne andre, selv om guld er det mest værdifulde, så skal man ikke forklejne sølv af den grund.
Som mange andre i min generation elskede jeg, når der i Anders And & Co. fra tresserne stod En Udvalgt Serie, jeg vidste bare, at de var skidegode, som vi "uartigt" sagde dengang. Senere fandt jeg jo ud af, at det var genoptryk af tidligere udgivne historier. Ellers var bladet på det tidspunkt i lidt af et kvalitetsdyk, men Fætter Vims dukkede op i og satte liv i kludene.
Så kom Jumbobøgerne, og her var det tilskud af fantasi, som var tiltrængt, omend jeg indrømmer, at jeg godt kunne se, at de var noget mere voldelige. De er jo også tegnet i Italien, og forskellen på Jumbobøger og de amerikanske serier svarer næsten til forskellen på en amerikansk western og en spagettiwestern.
Denne blog vil komme til at indeholde indlæg om tegneserier, om deres skabere, donaldismen som sådan og så mine egne tanker om det. Film og tv-serier er heller ikke udelukket. Velkommen til at kigge ind igen - nu når jeg nok ikke mere, da jeg er travlt optaget næste weekend, men jeg vender tilbage.