torsdag

Carl Barks som satiriker del 1 - Quizshows og berømmelse

Da man på Western Publishing startede med at udgive bladet Walt Disney Comics & Stories i midtfyrrerne havde tegnerne og forfatterne stor frihed til at gøre hvad de ville. Efterhånden begyndte man at give flere restriktioner, især da ledende personer i halvtredserne fik den ide, at tegneserier var skadelige og førte til kriminalitet, måtte man gøre alt for at bladet ikke indeholdt noget, der kunne medføre dets lukning.
Det medførte dels, at man måtte nedtone mere voldsomme scener, dels at man ikke skulle berøre sprængfarlige samfundskritiske emner. Det med det voldsomme har jeg allerede behandlet i indlægget Gys i Disney-serier.

Barks får det sagt

Det med det samfundskritiske er heller ikke lige det vi forbinder med Disney-serier i dette land. Vi anser det for at være ufarlige serier for børn. Dog tror jeg mange læsere af Anders And-bladet kan huske den historie i 9/1951,  hvor Onkel Joakims penge er gemt i en silo på landet og tages væk af en skypumpe med det resultat, at alle folk i miles omkreds får en million, holder op med at arbejde og rejser væk. Da det ikke er til at få mad andre steder end Joakims farm, kan han tage ublu priser for madvarerne og får på den måde pengene tilbage. Denne af Carl Barks tegnede historie Penge fra Skyen har lært mange af os i en tidlig alder hvilke mekanismer der sætter priserne i vores samfund.
Ja, for ligesom jeg hvert år beundrer vores dronning, når hun holder nytårstale, at hun formår at få sagt noget væsentligt, selv om hun ikke må udtale sig politisk, således kan man også beundre Barks' evne til at få nogle satiriske pointer ind trods alle de restriktioner han var underlagt.

Vanvittig quiz og jagt på berømmelse.

En ting, som han ikke havde meget til overs for, var quizshows på tv og den jagt på berømmelse, som vi i dag kender fra X-Faktor. Der er mange mindeværdige historier om dette, den første man tænker på er den i 6/1950, Hvem ved Hvad, hvor Anders And har købt tonsvis af bøger for at deltage i en quiz, hvor man kan vinde en tønde penge. Men Rip, Rap og Rup deltager også, og da Anders optræder noget arrogant har quizmasterne fundet på, at  de vil give ham en lærestreg, så de giver ham sindssyge spørgsmål. Ungerne får lette spørgsmål, som de i rollen som rene idioter ikke kan svare på, Rap vinder selv om han ikke kan svare på, hvor mange haler en hund har. Historien byggede på et radioshow, der kørte på det tidspunkt, hvor man havde vedtaget på forhånd, hvem der skulle vinde, og det næsten var tydeligt fra starten. Det er en tidlig Barks-historie, hvor ungerne ikke har udviklet sig til kloge grønspætter endnu.
Senere er der den mindeværdige historie i 11/1954, Den Talende Hund hvor Anders får at vide, at han først kan deltage i et quizshow ved at blive berømt, så nu jagter han forgæves berømmelsen. Under et forsøgene på at gøre noget originalt, sluges han af en hval og kommer ud igen, da han så tror berømmelsen er hjemme, får han at vide, at det ikke er noget nyt, det har en mand der hedder Jonas allerede gjort for flere tusind år siden. Nu er det så heldigt, at Georg Gearløs har opfundet en dims, der sætter dyrene i stand til at tale, og Anders kommer nu med en flegmatisk hund, der siger "det er strenge tider, gamle ven." Han udkonkurreres imidlertid af, at ungerne har en syngende kat.
Jag på berømmelse, hvor er den tåbelig, siger Barks i disse historier.

En sen Joakim-historie.

Så angående alle de tåbelige quizzer på tv, her kan man så også tænke på den senere historie i 22/1957 med Joakim i hovedrollen, Den Store Overraskelsesquiz. Han ærgrer sig over hvor let det er at tjene penge i et quizshow, han har lige set en vinde 50.000 kr. fordi han kunne svare på, hvor mange ører en kanin havde - med en ekstra præmie for at sige, at det var to lange ører.
Joakim beslutter sig dog at melde sig til quizzen for at tjene lidt lette penge, og han vil naturligvis gerne have spørgsmål om penge. Han får imidlertid et brev fra skattevæsenet om, at hvis han bare tjener en krone mere, så skylder han dem en million. Så nu må han gøre alt for at tabe i quizzen, så han sidder med et lidende udtryk og siger "det ved jeg ikke" til spørgsmål som hvilken form en rund mønt har, hvad en guldmønt er lavet af og lignende fjollerier. Men så får han en trøstpræmie på 50.000 kr. for sin rørende uvidenhed, så han besvimer - af glæde, tror quizmasteren.
Med disse historier om tåbelige quizshows - som vi stadig i dag kan finde eksempler på - og jagt på kort berømmelse har Barks fået givet nogle satiriske pointer på trods af, at han ikke måtte sige for meget for redaktionen.
Et kommende indlæg vil indeholde flere eksempler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid da gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål - ja, endda tilføjelser er velkomne.