Anders And og ungerne i Danmark

I de sidste uger var Anders And &  Co. i medierne. Der ville nemlig komme en historie, hvor vores ven Anders og hans tre nevøer Rip, Rap og Rup skulle til Danmark.
Nu er nummeret kommet, og så er jeg jo nysgerrig. Det er da meget sjovt, at det netop er i vores lille land det foregår.

Handlingen

Nuvel, plottet er helt ordinært for de af os, der har læst Carl Barks og hans trofaste disciple på Egmont. Der er fundet en halskæde i Danmark, der har tilhørt vikingen Leif den Lykkelige, den er lavet af indfødte amerikanere (som det hedder på politisk korrekt i dag, i et gammelt nummer havde der stået indianere). Det vil blive det endelige bevis for, at vikingerne var de første i Amerika, derfor er der penge at tjene på den. For en gangs skyld er Anders begejstret for at blive sendt af sted af sin onkel, for det er jo wienerbassernes hjemland. De ankommer til Billund lufthavn og skal nu finde halskæder, og naturligvis giver det genvordigheder.
De finder frem til den og får den bragt til Andeby, men så dukker en indfødt amerikaner op med en advokat og kræver at få halskæden udleveret, den blev stjålet af Leif den Lykkelige i sin tid. Onkel Joakim må udlevere den og ærgrer sig med tårer.

Tegningerne.

Tegningerne er af Rodriquez, en af de mange spansksprogede tegnere, som Egmont har i sin stald. De er ikke lige en åbenbaring, men de er habile. Mest herlige er de for os danskere med de meget vellignende tegninger af danske interiører: museet i Jelling, Lillebæltsbroen, Den Lille Havfrue (der desværre er i Shanghai, erstatningen ser ikke særlig dansk ud), Amalienborg, Nyhavn, Kongens Nytorv. De er genkendeligt tegnet, men ikke så flot som Barks tegnede Andesbjergene og Hong Kong. Det er da meget sjovt at se dem.

Teksten.

Forfatteren er Gorm Transgaard. Historien er en fuldstændig ordinær historie: Anders sendes på mission, ungerne klarer ærterne så det lykkes, men så slutter det med en ironisk pointe. Ja, det er set før, men så skal det siges, at der er puttet mange sjove ting ind i skabelonen. Under forhåndsomtalen var man optaget af statsminister Lars Grynte Grismussen og Slibri Lee, parodien på Sidney Lee, men der er også andre sjove ting - som da grønspættebogen fortæller, at danskerne er de eneste, der kan udtale "rødgrød med fløde på." Dronningen med et næb der maler og laver bispekåber (hun virker nu mere selvhøjtidelig end den virkelige Margrethe), eller da Grismussen ringer til Joakim og kræver den tilbage. Her afvæbner Joakim ham ved at fortælle, at han ejer de virksomheder, der fremstiller wienerbasser, hvis han må sende halskæden tilbage må han lade være med at eksportere til Danmark. Det går ikke, mener Grismussen, så vil Danmark miste en af sine største attraktioner. Skæg kommentar til "ægte" souvenirs "made in Hong Kong.

Måske er det ikke den bedste andehistorie, den er nok sjovest for danskere, men den kan da læses. Den står solidt plantet i traditionen med at sende ænderne ud til et autentisk sted, mange af os lærte geografi af disse historier, før vi fik det i skolen.