Forkortelse af historierne i Anders And & Co.

Jeg er stadig ved at modtage årgangsbøgerne med samtlige numre af Anders And & Co. fra 49 til 64, jeg er nu midt i 63 og kan godt være spændt på 64-årgangen.

Et nummer af 63-årgangen

Jeg har  netop læst blad nr. 18 i 63, og dette nummer er  karakteristisk ved, at der ikke er en eneste ti-siders historie, der ellers var det almindelige førhen. Det starter med en 6-siders historie Reklamens magt, hvor Anders og ungerne får job som reklamemænd ved hvert sit konkurrerende firma og nu kappes om at sætte salget op. Indledningen med Anders' skøre slogans som

I en hytte, på et slot, Fupski Cola smager godt

er nok den bedste, men historiens gags er ikke særligt overbevisende.
Så følger en tre-siders historie med Anders og Højben, hvor den sidstes held endnu engang sættes på prøve, men ikke så opfindsomt som Barks kunne gøre det. Så er der en fire-siders ulvehistorie, som har en skæg passage, da Praktiske Gris tror, at den rigtige ulv er hans brødre med maske på, men ellers ikke er den bedste ulvehistorie. Så er der to sider, der ender med Raptus von And kommer galt af sted med sit praleri. Så fem sider med Gearløs, der moderniserer lejrlivet for ungerne. Så er der Chip og Chap, der bor i et træ til salg og gør alt for at forhindre salget. Disse korte historier har ikke rigtig nogen skægge pointer, Raptus-historiens pointe virker primitiv.

En ældre Carl Barks-historie

Til sidst kommer første del af en meget ældre Barks-historie, det føles som at komme til en oase i ørkenen. Anders køber et modelfly til ungerne, men ved en forveksling kommer han til at købe et rigtigt fly, som en udlænding af spansktalende oprindelse Pablo køber for en slik. Han lokker de fire ænder med på en rejse til hans hjemland, Vulkanovia, og den er allerede balstyrig under turen, hvor de må flyve over bjergtoppe, men det er næsten ved at gå galt, da Pablo skal holde sin siesta. Glæder mig til at læse fortsættelsen.
Nu ved jeg godt, at de fleste, der har læst bladet som barn, har tendens til at synes, at bladet havde en guldalder, da de var børn, men så dykkede kvaliteten. Mange donaldister uanset alder er dog enige om, at det er tilfældet midt i tresserne. For mig at se er dette nummer af bladet et forvarsel om det. Kortere historier, ikke særlig morsomme eller opfindsomme. Det prægede  bladet i midt-tresserne.

Det karakteristiske ved årgangen.

63-årgangen har numre, der peger frem imod det. Den var præget af tegnere, der nok var habile, men ikke mesterlige som Barks og så Barks-historier fra hans sene periode, der netop lå her i disse tresserår. Han er stadig en glimrende historiefortæller og tegner, men hans mesterværker har han allerede skabt. I denne årgang trykkede man i det mindste meget ældre historier, dels den af donaldister højt elskede De firkantede æg fra Peru og så denne grotesk-komiske perle, som jeg så har læst første del af.
63-årgangen er nok ikke helt i bund, men Anders And & Co. havde sin store gyldne tid fra 49 op i halvtredserne.
Som sagt: jeg er spændt på 64-årgangen.