Til lykke med de 65, Anders And & Co.!

Jeg vil godt ønske Anders And-bladet til lykke med det jubilæum som det fejrer i år. Sandt at sige er det  utroligt, at et blad har kunnet holde så længe, i særdeleshed et rent tegneserieblad, som ellers har en tendens til at komme og gå. Mange andre seriemagasiner er faldet bort, men Anders And & Co. står stadig. Nu ved jeg godt, at det ikke er længe siden, at jeg skrev et indlæg på denne blog, hvor jeg spurgte, om bladet blev holdt kunstigt i live. Men der skal alligevel lyde et til lykke, for det har sandt at sige været et blad, der har været til megen glæde.

Starten på Anders And & Co.

I denne uges Weekendavis er der i børnetillægget Faktisk en artikel af Majken S. Eliasen i anledning af jubilæet. Der nævnes, at meget var anderledes i Andeby i 1949, Mickeys nevøer med Mak og Muk, nogle historier var skrevet på vers (nogle af de ringeste, vil jeg sige, se mit indlæg Filmserier) og voksne røg og gav børnene smæk i halen. Så er der også en del, der er uforandret. Joakim går stadig med gamacher, Højben har stadig gammeldags bølget hår og Bjørnebanden er stadigvæk dumme og uheldige. 

OBS! Her er en faktuel fejl, Bjørnebanden viste sig ikke i første årgang, der gik et par år.
Der fortælles videre i artiklen, hvordan forlaget Gutenberghus lavede en aftale med Walt Disney om at udgive en dansk udgave af Walt Disney Comics som blev opkaldt efter danskernes favoritfigur. Er man den lykkelige ejer af Årgangsbogen for 1949 eller kan finde den på et bibliotek, så kan man læse hele historien i Jakob Stegelmanns forord.

Anders And-bladets videre udvikling

Det startede som et månedsblad, men blev i 1956 et fjortendages blad og i 1959 et ugeblad. I nævnte artikel fortæller Anders Christian Sivebæk, som er bestyrelsesformand for Donaldistforeningen, at forlaget begyndte at lave danske historier, fordi der ikke var nok amerikanske at tage af. Han siger også, at de danske var mere amatøragtige og underlige, men efterhånden lærte de at sætte en god historie sammen, og i 1970'erne var bladet yderst populært. Efterhånden blev der lavet et kodeks om, hvad der måtte og især ikke måtte være i et Anders And-blad. Ikke noget med stoffer, alkohol eller bare antydningen af sex. Det var også vigtigt, at læseren ikke kunne se, hvilket land Andeby lå i (jeg synes nu ikke man er i tvivl, når man ser Bedstemor Ands gård med den karakteristiske amerikanske silo). Mange af de regler er også grunden til, at der ikke er forandret så meget.

Stofmangel og hastværksarbejde

Her hører det efter min mening med til historien, at en del af stofmanglen skyldtes, at man tilsyneladende ikke var meget for at bruge af de i Danmark endnu ubrugte historier fra Staterne. At Lost in the Andes, som på dansk hedder De Firkantede Æg fra Peru, kom som fortsat serie i 1963, selv om den er en Carl Barks' tidlige mesterværker, det er en undtagelse og ikke reglen. Der er også andre undtagelser, men de er lige netop undtagelser. Man kunne have fyldt bladet op med gamle historier af Barks og Gottfredson, men man gjorde det ikke. Sivebæk har ret i sin bedømmelse af de danske historier, mange kender Nils Rydahl på de deforme ænder. Fra Disney studierne lavede man også en ekstra tegnestue, der kunne forsyne det stigende europæiske marked med serier, og hvad der kom fra denne tegnestue var ofte en ynk, hvor figurerne rendte rundt med evigt torskedumme udtryk og dårligt tegnet anatomi - at der så var Al Hubbard som tegner og Dick Kinney som forfatter, der fik skabt den skrupforvirrede Fætter Vims i en stribe af skønne historier, her må man igen sige, at det var undtagelsen og ikke reglen.

Forbedringer af bladet

Men ja, efterhånden lærte danskerne at lave bedre historier, efterhånden trykte man Barks-historier, der aldrig havde været udgivet i Danmark før og efterhånden tog man de meget bedre tegnere fra det hollandske Donald Duck ind - paradoksalt, det indbefattede den danske mestertegner Freddy Milton, der havde tegnet for det hollandske blad i lang tid før han kom ind i varmen hos Gutenberghus.

Bladet situation efter 65 år

I sidste afsnit af artiklen fortæller Sivebæk, at han lærte at læse på grund af bladet, hans motivation var stor, fordi han ville læse hvad der stod i boblerne. Sådan tror jeg mange har haft det med Anders And-bladet, det gælder da også mig selv. Mange nye ord lærte jeg i bladet, som jeg ikke lærte i skolen, yakokse, pygmæ, naragtig (som jeg lige måtte lære at skelne fra nøjagtig), aktier og meget andet.
Så nævnes der også det faldende oplag i dag på bladet. Her nævnes det, at det måske i fremtiden skal kunne læses på Ipad. Ja, for mange serier er jo elektroniske i dag. De disneyske universer er jo ikke dalet i popularitet, Jumbobogen sælger stadig godt.
Så uanset det faldende oplag og de mindre gode ting, der er blevet trykt i bladet fra tid til anden, så lad det da til sidst stå:
Stort Tillykke med jubilæet og tak for alle historierne om ænderne og Mickey Mouse og figurerne omkring ham og alle skovens dyr.