Anders And i topform del 1

Jeg gør det usædvanlige i denne og næste uges anbefaling, at jeg anbefaler en hel Jumbobog, nr. 4 med titlen Anders And i Topform. Det gør jeg, da jeg nærmest anser den for at være den bedste Jumbobog. Titlen burde have været de italienske Disney-tegnere i topform.

Den svage rammehistorie

Som i alle andre tidlige jumbobøger kædes historierne sammen af en rammehistorie, der slås an med en lille forhistorie. Som i de fleste andre jumbobøger er det lige det svage punkt, da de ikke er så godt tegnede og fortalte og ofte virker søgte i den måde de kæder sammen på. Joakim er rasende på Anders og venter på ham med en kæp uden for den skole, hvor han er skolebetjent. Da han ikke kan dy sig for at ringe og fortælle det til sin nevø, er Anders bange. Heldigvis går hans tre nevøer på samme skole, så de får arrangeret en komedie, så Joakim kommer væk og Anders slipper uskadt forbi.

Balladeskolen, Anders And bliver lærer

Så kommer den første historie, der skal forestille at være baggrunden for, at Joakim vil give sin nevø tæv. Den er så til gengæld helt i top, tegnet af Romano Scarpa med hans klare stempel. Rip, Rap og Rup skal starte i skolen, hvad de er meget kede af. Anders bliver rasende og fortæller, at han altid var nummer et, da han gik i skole. Da ungerne går på loftet for at finde deres skolesager frem, finder de en gammel karakterbog med dårlige karakterer, en uåbnet regnebog og en dosmerhue. Der står deres onkels navn i den, og så driller de ham. Men den konflikt afbrydes af posten, der kommer med et brev. Anders har fået en ansvarsfuld stilling, og han bliver strålende glad. Han afviser Onkel Joakims tilbud om at sejle med ham til Antillerne med et rungende nej og får sine tre nevøer gennet i skole. Det viser sig, at deres nye lærer er deres Onkel Anders, og så bliver det balladetime. Midt i den kommer inspektøren ind med den rigtige lærer og fortæller, at han havde forbyttet et brev om ansættelse med en rykker for nevøernes skolepenge. En af klassens drenge har hældt lim på katederstolen, så Anders ikke kan komme af. Det pinlige optrin gør ungerne skamfulde, de vil aldrig vise sig i skolen mer.

Anders og ungerne på eventyr til søs

Så vender historien som det er typisk for de lange italienske historier og i særdeleshed Scarpa, fra hverdagskomedie hjemme i Andeby til et rejseeventyr. Ungerne lister sig om bord på et skib som blinde passagerer, da Anders går med brevet om ansættelse, som han vil bruge til at lægge sag an med, blæser det ud på det samme skib og han går ombord for at finde det. Det viser sig, at det er Bjørnebanden, der er ejere af skibet og stakkels Anders er nu fange ombord og tvinges til at spule dæk. Ungerne holder sig skjult i lasten.
Bjørnebandens mission er at plyndre Joakims skib for den million han har om bord til at købe sukkerplantager på Antillerne. De har en kanon i stævnen, og da Anders ser skibet og vil tilkalde hjælp uden at vide, at det er hans gerrige onkels skib, skyder han kanonen af med det resultat, at den rammer skibet, så det synker. Joakim og hans eneste matros reddes om bord af Bjørnebanden og bliver deres fange. De vil skaffe en løsesum for ham, men Rip, Rap og Rup er om bord og får lukket Bjørnebanden ind i en celle ved list og befriet deres onkler. Joakim har fundet ud af, at Anders afskød kanonen og er rasende. Ungerne får dem til at holde fred så længe de er på søen (men så heller ikke længere, skumler Joakim) og tilkalder hjælp over radioen. De reddes af et af marinens skoleskibe, der lige er startet på en tre måneders ekspedition, som de fem ænder så må gå med på. Ungerne skal i skole ombord, en skole der er meget værre end den de flygtede fra. Anders sættes til at spule dæk, det mente kaptajnen han kunne klare, Joakim skal skrælle kartofler og holde tal på dem, fordi han er god til tal.
Endelig kommer de hjem, og nu må Anders flygte for Joakim. For Rip, Rap og Rup er det en stor glæde, for når der er gået tre måneder skal de ikke i skole. Men da bliver det for alvor tragisk, da skoleinspektøren dukker op og fortæller, at skolen lukkede efter de var rejst på grund af en kighosteepidemi, så nu skal de i skole. Anders får tilbudt et job, som inspektøren mener han kan klare.
Så sidder ungerne til timer, hvor de skal have mange lektier for med henblik på at indhente hvad de er bagud med i skolen, og Anders vasker nu skolens gulv på billede, hvor han siger noget, der burde kandidere til at være den bedste tegneseriereplik: "Folk er forbløffende enige om, hvad jeg kan klare!" Joakim venter udenfor med kæppen, ja, så har vi forklaringen på det. Hvor kunne man ønske, at den bare havde været som selvstændig historie, så man ikke fik den lidt kedelige overledning til næste historie bagefter. Den vil jeg komme ind på næste gang.

Scarpa når han er bedst

Den er virkelig Romana Scarpa i sit bedste hjørne med en grotesk humor, som leder tanken hen på den tidlige Barks, og konflikter mellem hele familien And, der emmer af drama, og nogle gode ironiske pointer, som Anders der hele tiden bliver sat til at vaske gulv, ungerne der ikke slipper for skole uanset hvad de gør, og Joakim, der er godt rasende over den tabte million selv om han har mange af dem.
Næste uge skal vi høre noget om den næste historie, Den Flyvende Skotte, som også er af Scarpa.
Se tidligere anbefalinger